Site Index

» Tag selv til Le Mans
» Hvad er Le Mans?
» Historien bag løbet
» Banens design
» Rejsebeskrivelser fra Le Mans
  » 2002
  » 2003
  » 2004
  » 2005
  » Rejsen 'uden for sæsonen'
» Billeder fra Le Mans
  » 2002
  » 2003
  » 2004
  » 2005
  » 2006
  » 2008
» Optakt
  » 2007
  » 2014
  » 2015
  » 2016
  » 2017
  » 2018
  » 2019
  » 2022
  » 2023
» Statistik
  » Alle Le Mans vindere
  » Diverse statistikker
» Film
  » Le Mans (1971)
  » 24 Hours (2003)
» Links
» Om LEMANSarea.dk
 

Le Mans Info

Testdag: Søn d. 8. juni 2025
Race: Lør d. 14. juni 2025
Antal dage til Le Mans start:
Kommende udgave nr.: 93
 

Årets Le Mans plakat

Den officielle plakat - www.lemans.org
Kilde: www.lemans.org
 

Site Info

Version: 4.1
Dato:
Opdateret: Søn d. 16. juni 2024
W3 validering: HTML 4.01
Browser vindue:
Opløsning:
 

Optakt til Le Mans 2007 (Den 75. udgave af 24 Heures du Mans)

[ Indledning | Kvalifikation | Løbet | Evaluering ]


Indledning

Arrrgghh! Et år uden Le Mans?
Det måtte jo komme på et tidspunkt. Men det måtte godt have ventet et par år med at dukke op. Kort og godt skal jeg ikke til Le Mans i år. Hermed brydes en stime på fem år i træk. Det har været fem fantastiske ture, som alle har været unikke, men altid med den samme 'røde tråd' igennem. Dette skyldes bl.a. de forskellige mennesker, der har været med i bilen, når turen er gået mod det franske. Flere i det 'sædvanlige crew' er forhindret i at opleve årets jubilæumsløb (75. udgave) live i Frankrig, mens andre tager afsted på egen hånd og 'skaber deres egen tur' og deres egen måde at gøre det på. Som beskrevet andetsteds her på siden, har vi altid en plan som vi nogenlunde følger for at tur til Le Mans bliver perfekt, komplet og som vi nu engang synes den skal være. Dog skal der ikke herske nogen som helst tvivl om, at jeg vil sidde klistret til TV-skærmen i mange af løbets timer. På en måde bliver det måske også meget skægt at se det i fjernsynet igen som jeg gjorde det så tit op gennem 1990'erne. Det er første gang siden 2001 at det sker. Jeg har naturligvis set optagelser af TV2's udsendelser hvert år jeg er hjemvendt fra Le Mans, men det er alligevel noget andet. Forskellen kan illustreres ved en fodboldkamp - det kan de fleste forholde sig til. Det er klart, at man ser fodbold bedre i fjernsynet. Her har man overblikket, har mulighed for at zoome ind og se sekvenser i langsom gengivelse mv. Ydermere findes der kommentatorer som burde være eksperter på området og som sommetider leverer gode informationer, mens de andre gange blot er til gene. Sådan er det vel i alle sportsgrene. På trods at disse åbentlyse fordele ved fjernsynet er vigtige fodboldkampe jo altid udsolgt på rekordtid. En væsentlig årsag til dette er stemningen - den opleves på ingen måde ligeså intens når man blot er 'fjernseer' fremfor at stå midt i det hele; f.eks ved Dunlup broen ved solopgang søndag morgen. Ja - solopgangen, den vil jeg savne. Det er efterhånden blevet en tradition at jeg går rundt alene og ser solopgangen ved start/mål området. Dette er indbegrebet af Le Mans stemningen. Det er helt stille og roligt, næsten ingen mennesker på tribunerne og pitterne emmer af koncentration mens trætheden tager til. At jeg ikke skal til Le Mans i år er blot et uheldigt sammenfald af mange begivenheder; ærgerligt? Ja - helt klart, men vi skal nok vende tilbage.

For at kunne følge med så godt som muligt er jeg blevet Le Mans Club 24 Web member. Hermed burde der være adgang til adskillige yderligere services på www.lemans.org under racet. Jeg vil teste dette, og muligvis komme med en kommentar her på siden bagefter. Dette supperes med informationer fra Radio Le Mans. Nu hvor jeg tænker over det, har jeg aldrig hørt denne radio kanal andre steder end i Le Mans. Det kan streames fra www.radiolemans.com i en ganske acceptabel lydkvalitet. Det bringer den helt rigtige stemning ind i stuen; det er de autentiske stemmer man husker fra de mange timers reportager: Gary, Paul, Alyson, John m.fl. Det kan bestemt anbefales at tune ind og høre nyheder, interviews og andre sjove historier, samt den gode rockmusik der spilles.



Men der køres jo stadig race...
...selvom jeg ikke er tilstede, og racet i år ser ud til at blive ret spændende. Der har været tendens til, at Audi har været rimeligt dominerende de seneste par år, hvor Pescarolo dog til tider har ydet kamp til stregen. I år er et andet decideret fabriksteam i LMP1 klassen der skal konkurrere med Audi og generalsejren. Dette er Peugeot, der, ligesom Audi, stiller med dieselmotoriserede biler. Man skulle jo mene at de med deres Hdi maskiner har en god ballast med i rygsækken til at erklære Audi krig i verdens fineste sportsvognsløb. Peugeot'erne viste sig meget hurtige i pre-kvalifikationen for en lille uges tid siden, hvor Audi blev distanceret med over 1 sekund. Som så ofte før er nye biler typisk meget hurtige på Le Mans, mens stabiliteten somme tider kan svigte. Audi tager dog udfordringen seriøst og stiller tilstart med tre R10'ere, mens Peugeot kommer med to 908'ere i hvad de kalder deres 'læreår'. At stabilitet typisk er vigtigere end hastighed understreges blot af Aston Martins DBR9 racer i GT1 klassen. Den har ligget til at vinde i både 2005 og 2006 med blot 2-3 timer tilbage, og alligevel er der kommet 'grus i maskinen' så GM's Corvette-team (Og dermed danske Jan Magnussen i Corvette #64) kunne træde op på øverste trin af skamlen efter de 24 timer.

Af andre nyheder er, at Tom Kristensen er klar igen. Han var jo udsat for en voldsomt crash på Hockenheim under et DTM løb i slutningen af april. Han har ikke kørt løb i hele perioden, så Le Mans kvalifikationen onsdag og torsdag aften bliver det første som den snart 40-årige dansker får kørt på banen i år. Man kan naturligvis argumentere for, at Tom K med 10 tidligere deltagelser har nok erfaring til blot at sætte sig i bilen og køre konstante omgangstider. I år er der bare sket det, at banen er blevet ændret og gjort en anelse kortere. Vi har tidligere set ændringer af banelayoutet - sidste år var der pitudkørslen samt Dunlop-chikanen den blev opbygget. I år er det svinget Tertre Rouge der leder ud til Mulsanne langsiden, som er blevet 'åbnet' så det er hurtigere. Ifølge Emenuele Pirro tager han svinget 1 gear højere end vanligt i Audi R10'eren. Det har jo også betydning for omgangstiderne. Selve banen er dog ikke det eneste som 'har fået en overhaling'. Allerede i 2006 stod et nyt tilskuerområde klar ved hovedtribunen/pitterne. Dette var en stod plads med storskærme og små træer, bænke osv. Der går rygter om at denne er blevet udviddet endnu mere. Hvordan det står til med dette, står for mig hen i det uvisse. Alle de år jeg har gæstet Le Mans har der været for få pit-garager således, at de små teams nærmest måtte nøjes med en ussel carport. Det burde der også være rettet op på nu med ombygningen af hovedtribunen. Disse tilskuermæssige ombygninger er nogle, som jeg har læst om på forskellige sites, men har ikke kunnet få det verificeret via billeder. Skal man afsted, er det dog værd lige at notere sig...

Som altid i Le Mans er der mange 'kampe i kampen' gundet de mange klasser, og Danmark er igen i år pænt repræsenteret. Følgende oversigt viser danskerne i årets Le Mans.

Information om de danske kørere
Kører Bil model Start nr. Medkørere Klasse
Tom Kristensen Audi R10 TDI 2 R. Capello/A. McNish LMP1
Casper Elgaard Aston Martin DBR9 008 C. Bouchut/F. Gollin GT1
Jan Magnussen Corvette C6.R 63 J. O'Connell/R. Fellows GT1
Lars Erik Nielsen Porsche 911 GT3 RSR (997) 93 P. Ehret/A. Simonsen GT2
Allan Simonsen Porsche 911 GT3 RSR (997) 93 L. E. Nielsen/P. Ehret GT2

Faktisk har alle plads i teams der kunne gå hen og vinde deres klasse, så det ser bestemt positivt ud. En anden ting der kan påvirke racet er, at vejrudsigten står til regnbyger lørdag - altså i løbets første fase. I de interview jeg har haft mulighed for at høre på Radio Le Mans har alle kommenteret deres specifikke bilers køreegenskaber i regnvejr. Specielt Emanuele Pirro var positiv, da den gamle Audi R8'er kunne være 'giftig' i regnvejr - den nye R10'er skulle være langt mere medgørlig.

Jeg må jo tage TV-transmissionen som en oplevelse i år og vende stærkt tilbage i år 2008. To år uden at være tilstede i Frankrig er en yderst ubehagelig tanke. Dette var blot en lille optakt og appetitvækker, men jeg vil naturligvis også kommentere på løbet så snart der er noget at berette om...

Martin K/12. juni 2007

Kvalifikation
Der blev kørt kvalifikation Onsdag d. 13. juni 2007 og Torsdag d. 14. juni 2007. Begge dage fra kl. 19:00 til 21:00 og 22:00 til 24:00. Der var længe problemer med hæftige regnbyger over Le Mans under kvalifikationen første del, og de hurtige racere kørte alt andet end imponerende tider. Tom Kristensen imponerede dog ved at køre hurtigste tid i regnvejret i Audi R10 TDI #2. Pole position tiden bølger imellem Peugeot 908 Hdi FAP og Audi R10 TDI. Kvalikationen stoppes grundet en Lamborghini crasher voldsomt og der må bruges over en halv time på oprydningsarbejdet. Det røde flag bliver vist - race stoppet. Den kommer ikke ud og køre igen. En total genopbygning er nødvendig. Peugeot har 2 biler med i årets race, mens Audi stiller til start med 3. Længe ser det ud til, at Peugeot kommer til løbe med Pole samt 2. position - indtil der kun er et kvater tilbage af onsdagens kvalifikationsrunde. Allan McNish i Audi R10 TDI #2 kommer i pit og får qualifyers på (meget bløde slicks der typisk holder under 5-6 omgange, men tilgengæld er super hurtige så længe de varer). Og det er det helt rigtige tidspunkt de kommer på. Skotten er flyvende over 3-4 omgange sætter han hurjtigste tid, og bryder til sidst 3:26-barrieren. Dermed har Audi Pole efterfulgt at to Peugeot'er. Det får Peugeot til at reagere, og på sidste omgang af kvalifikationen sætter franske Stephane Sarrazin en tid der er 0.572 sek hurtigere end Alan McNish's. Alt i alt en super-spændende kvalifikation - dog i et lidt kort tidsinterval grundet at banen kun var rigtig tør i et kvarters tid.

Dagen efter, torsdag, er der kvalifikationsrunde igen. Her er vejret dog totalt umuligt - det øser ned fra start til slut. Ingen hurtige tider bliver sat denne aften. Alle kører minimum 30 sek langsommere end onsdag, og flere teams vælger at pakke sammen relativt tidligt for at kunne få en god nats søvn inden løbet. Det endelige kvalifiktionsresultat kan ses på lemans.org

Jeg fulgte kvalifikationen via Radio Le Mans og som Club 24 Web member, da Motors TV så vidt jeg fandt ud af var de eneste som sendte selve kvalifikatinen. Men jeg må sige at ovenstående kombination så sandelig var ganske udemærket. Som Club 24 Web member får man mulighed for at følge tidernes udvikling opstillet i en overskuelig tabelform; denne opdateres hvert 30 sekund. Hvis man ikke er Club 24 Web member opdateres tabellen hvert 4 minut. Bare dét gør, at de lidt over 12€ er godt givet ud. Derudover er der webcam, som bliver opdateret hvert 10. sekund. Jeg må sige, at jeg har haft en god oplevelse af denne service, og vil ikke stå tilbage for at anbefale det hvis folk gerne vil have oplysningerne leveret lidt hurtigere. Når Radio Le Mans samtidig lukkes ind i stuen med de karakteristiske stemmer - ja, så bliver det bare ikke bedre med mindre man er til stede i Frankrig.

Martin K/15. juni 2007

Løbet
Løbet blev afviklet Lørdag d. 16. juni 2007 kl. 15:00 - Søndag d. 17. juni 2007 kl. 15:00.
Som kvalifikationen dikterede startede Peugeot 908 Hdi FAP #8 i pole position med Audi R10 TDI #2 i anden position. Imidlertid starter Peugeot'en rigtig skidt om Rinaldo Capello kan smutte indenom i Dunlop-chikanen, og fører dermed allerede på første omgang. Som det var tilfældet med kvalifikationen, voldede det skiftende vejr meget store problemer for alle teams. Store vandmængder væltede ned i korte intervaller, hvilket gjorde det svært at vælge dæk. Banen ved Le Mans er så stor, at det sagtens kan regne det ene sted mens det er solskin et andet. Flere uheld sker, og der er safety car ude ved flere lejligheder. Inden for de de første 3 timer er må racerne køre bag safety car'en i godt halvanden time. Tom Kristensens Audi #2 vælger på et vigtigt tidspunkt at gå på intermediates (en mellemting mellem regnvejrsdæk og slicks). Imens får Audi #3 problemer med Mike Rockenfeller ved roret. I et stort crash i det nye Tertre Rouge sving, smadre bagenden på Audi R10 TDI'eren totalt. Ærgerligt, bilen havde kun kørt lidt over 1 time. Rockenfeller forsøger i over en time at få gjort bilen i stand til at humpe tilbage til pitten mens resten af feltet cirkulerer bag safety car. Det lader sig dog ikke gøre, og Audi #3 må se sig udgået. Det kører dog længe rigtig godt for danskerne - og specielt for Tom Kristensen som aftenen igennem blot kan udbygge sit forespring. første år fabriks audier udgår - kører/mekanikerfejl tertre rouge 2 stykker før - nu et stykke garager - 9 stk. 3 lamper - positioner  

Evaluering
Løbet afvikles i den kommende weekend: Lørdag d. 16. juni 2007 kl. 15:00 - Søndag d. 17. juni 2007 kl. 15:00.

 

© Copyright 2001-2024 ▫ Alt materiale, billeder såvel som tekst, på LEMANSarea.dk er beskyttet af Copyright.