|
24 Hours (2003)
[ Indledning
| Historien | Konklusion
| Data
]
 Indledning
Jeg var til Le Mans for første gang i 2002. Udover at være en fantastisk
oplevelse, skete der ydermere det, at der var optagelser i gang til en ny Le
Mans film. Den gamle (fra 1971) har jeg set ret mange gange, så
forventningerne til en ny film var selvsagt høje, måske også fordi jeg selv
var tilstede netop det år hvor filmen blev optaget optages. Efter sigende
var budgettet til den nye Le Mans film lagt forholdsvist stort op, og de
rigtige godkendelser fra ACO var også på plads, så alle muligheder for en
fed film var bestemt inde for rækkevidde. De havde to biler med i selve
løbet (Lola nr. 10 - Vaillant, og Panoz nr. 22 - Leader), der blev kørt af
rigtige racerkørere (det var et krav fra ACO). Kameraer var monteret alle
mulige steder på disse biler, for at sikre gode kameravinkler under løbet.
Hertil kommer at instruktøren ikke er en hr. 'hvem-som-helst'. Det er Luc
Besson, manden der har stået bag publikumssucceser som Taxi og Det Femte
Element.
Lige så snart den
famøse film var til salg i butikkerne, måtte jeg naturligvis have den.
Coveret ser fedt ud, og '24 hours' står kursiveret som det bør. Men allerede
på forsiden bliver man mistroisk. De to biler rører hinanden og tydelige
gnister sprøjter op. Hmm... det er jo helst ikke sådan man skal se en Le
Mans racer i aktion. DVD-skiven bliver sat i afspilleren. Men der skal ikke
gå mange øjeblikke før en intro sekvens toner frem, der bekræfter den lidt
voldsomme kørsel på forsiden af kassetten...
Historien
Åbningsscenen viser den blå Lola og den røde Panoz på vej ned af
Mulsanne langsiden. De kører vildt og sindsygt og påkører hinanden med 300
km/t?! Hvad sker der? Le Mans er jo ikke et stock car løb. Det viser sig dog
at være en drøm som Michel Vaillant's mor har. Michel Vaillant er filmens
hovedperson. Der er også lavet tegneserier om ham; i Danmark kaldes han Mark
Breton. Man bliver introduceret for Michel Vaillant's far der ejer
racer-teamet med samme navn. De har en stor konkurrent kaldet Leader, og man
får fornemmelsen af at Vaillant og Leader har kæmpet på godt og ondt i mange
år. Imidlertid er indehaveren af Leader død, og det er som om Leader har
udspillet sin rolle. Men det har de ikke - datteren genopretter
racer-teamet. Instruktøren gør alt for at opretholde de to forskellige lejre
(Vaillant vs. Leader) præcis som i Le Mans filmen fra 1971 (Delaney vs.
Stahler, Porsche vs. Ferrari), så den side af sagen virker naturlig nok. Man
får også indsigt i hvordan de to teams kæmper i diverse rallies, og der er
mange fede scener med driftende Peugeot'er på små sneveje. Men igen, det er
jo slet ikke det det handler om. Den første time bliver brugt på optakt og
forklaringer af alle mulige mystiske forhold, der absolut intet har med Le
Mans at gøre. Dog skal det siges at een af de kørere der skal sidde i
Vaillant raceren på Le Mans bliver slået ihjel ved en rally-ulykke. Det
ender derfor med, at hans kone eller kæreste, eller hvad hun nu er, deltager
i hans sted.
Når man har kæmpet
sig igennem den første time, begynder der at komme mere og mere Le Mans ind
i filmen, og forventningerne stiger en smule. Leaders teamchef bruger dog
ufine metoder til at få Vaillants vogne ud af Le Mans allerede inden de er
startet. En snigskytte bliver hyret til at punktere dækkene på den lastbil,
som bilerne bliver transporteret i, og denne kører efterfølgende i en sø.
Derfor bliver racerne kørt ud af lastbilerne, for selv at kunne køre de
sidste par hundrede kilometer (på offentlig vej) til Le Mans. På turen til
banen bliver de også tanket med almindeligt benzin. Allerede her bekræftes
mistanken til forsiden. Det var dog så urealistisk om noget. Men de når det
inden tidsgrænsen og kvalificerer sig herefter til løbet. Nu begynder
instruktøren at belønne seerne med nogle af de fede klip de trods alt har
fået med fra Le Mans 2002, men det bliver bare aldrig overbevisende. Igen
forsøger Leaders teamchef at genere Vaillant teamet ved at sabotere et dæk
ved at ændre på trykket. Sabotøren bliver opdaget, men skaden på dækket
opdages ikke. Det ender med en jagt på forbryderen ude på racerbanen oppe
ved Dunlop chikanen. Det er et racerløb for pokker, og der står
flagmarshalls over alt. De kan da ikke bare rende rundt og lege 'røvere og
soldater' inde på baneområdet! Undervejs i filmen sidder man blot og bliver
mere og mere skuffet. Men dette er ikke alt - det bliver værre endnu, meget
værre! Leaders teamchef har flere krumspring i ærmet. Hun skaber sig et
alibi ved at forføre een af kørerne på Vaillant teamet (Michel Vaillants
ven, amerikanere Chuck Danver), og sørger samtidig for at få bortført Michel
Vaillants far. Kravet til Michel er, at han skal tabe Le Mans mens Leader
skal vinde, og Vaillant skal holde sig bag Leader. Der sker dog det, at een
af Leaders kørere får en due i hovedet, hvorfor han ikke kan køre mere.
Michel bliver derfor tvunget til at køre for Leader, for at redde sin far,
men det skal pressen naturligvis ikke vide noget om. Mens dette står på,
finder den kvindelige Vaillant kører ud af, at hendes mand ikke døde ved et
uheld, men at rally-vognen også var blevet udsat for sabotage. Det falder
sådan, at hun skal køre i direkte duel mod Michel der jo nu kører Leader.
Her indtræffer det voldsomme crash, da hun jo tror at føreren af Leader
raceren er ansvarlig for hendes mands død. Forvirret? Ja det er sq også lidt
kringlet. Michels far skal jo også lige befries inden filmen slutter. Så det
skal Michel også lige nå imellem stints'ne. Det ender naturligvis med en
skudveksling i en fyrtårn, ja - mindre kan jo ikke gøre det. Da de kommer
tilbage til den 13,650 km lange bane, ligger Vaillant og Leader og kører
skærmene af hinanden kort før kl. 16. Uheldigvis punkterer Vaillant raceren
på sidste omgang, og alt ser ud til endelig at skulle lykkedes for Leader.
Det sker dog ikke. Motoren sætter ud på opløbsstrækningen, og føreren må til
at skubbe den over stregen. Pludselig ses en blå Vaillant i baggrunden, og
den vinder naturligvis...
Konklusion
Tja... hvad kan man sige. Det fremgår vist med al ønskelig tydelighed
hvad jeg mener om den film. Men det hænger nok sammen med den enorme
skuffelse det var for mig at se filmen. Jeg havde forestillet mig, at det
var en form for 2'er til Steve McQueen's legendariske Le Mans film fra 1971.
Men det er det ikke, lad os lige få slået det fast! Det er blot en film, der
tilfældigvis har Le Mans som kulisse. Løbet og traditionerne som sådan
bliver der ikke ofret meget kameratid på. Så i stedet for at det kunne have
været en gude-film, med sublime og realistiske oplevelser, er det nu en
film, der efter min mening ikke burde bære logoet fra verdens fineste
24-timers løb: 24 heures du Mans!
Data
Her har vi så lidt af filmens tekniske data...
|
Teknisk data |
 |
| Total spilletid: |
99 minutter |
| Oprindelse: |
Frankrig |
| Farve eller sort/hvid: |
Farve |
| Årstal: |
2003 |
|
|
| Instruktør: |
Luc Besson |
|
|
