Site Index

» Tag selv til Le Mans
» Hvad er Le Mans?
» Historien bag løbet
» Banens design
» Rejsebeskrivelser fra Le Mans
  » 2002
  » 2003
  » 2004
  » 2005
  » Rejsen 'uden for sæsonen'
» Billeder fra Le Mans
  » 2002
  » 2003
  » 2004
  » 2005
  » 2006
  » 2008
» Optakt
  » 2007
  » 2014
  » 2015
  » 2016
  » 2017
» Statistik
  » Alle Le Mans vindere
  » Diverse statistikker
» Le Mans filmen fra 1971
» Le Mans filmen fra 2003
» Links
» Om LEMANSarea.dk
 

Le Mans Info

2018 testdag: Søn d. 3. juni 2018
2018 race: Lør d. 16. juni 2018
Antal dage til Le Mans start:
Kommende udgave nr.: 86
 

Årets Le Mans plakat

Den officielle plakat - www.lemans.org
Kilde: www.lemans.org
 

Site Info

Version: 4.1
Dato:
Opdateret: Fre d. 15. juni 2018
W3 validering: HTML 4.01
Browser vindue:
Opløsning:
 

Le Mans filmen fra 2003

[ Indledning | Historien | Konklusion | Data ]

 

Indledning
Jeg var til Le Mans for første gang i 2002. Udover at være en fantastisk oplevelse, skete der ydermere det, at der var optagelser i gang til en ny Le Mans film. Den gamle (fra 1971) har jeg set ret mange gange, så forventningerne til en ny film var selvsagt høje, måske også fordi jeg selv var tilstede netop det år hvor filmen blev optaget optages. Efter sigende var budgettet til den nye Le Mans film lagt forholdsvist stort op, og de rigtige godkendelser fra ACO var også på plads, så alle muligheder for en fed film var bestemt inde for rækkevidde. De havde to biler med i selve løbet (Lola nr. 10 - Vaillant, og Panoz nr. 22 - Leader), der blev kørt af rigtige racerkørere (det var et krav fra ACO). Kameraer var monteret alle mulige steder på disse biler, for at sikre gode kameravinkler under løbet. Hertil kommer at instruktøren ikke er en hr. 'hvem-som-helst'. Det er Luc Besson, manden der har stået bag publikumssucceser som Taxi og Det Femte Element.

Lige så snart den famøse film var til salg i butikkerne, måtte jeg naturligvis have den. Coveret ser fedt ud, og '24 hours' står kursiveret som det bør. Men allerede på forsiden bliver man mistroisk. De to biler rører hinanden og tydelige gnister sprøjter op. Hmm... det er jo helst ikke sådan man skal se en Le Mans racer i aktion. DVD-skiven bliver sat i afspilleren. Men der skal ikke gå mange øjeblikke før en intro sekvens toner frem, der bekræfter den lidt voldsomme kørsel på forsiden af kassetten...

Til sidens top


Historien
Åbningsscenen viser den blå Lola og den røde Panoz på vej ned af Mulsanne langsiden. De kører vildt og sindsygt og påkører hinanden med 300 km/t?! Hvad sker der? Le Mans er jo ikke et stock car løb. Det viser sig dog at være en drøm som Michel Vaillant's mor har. Michel Vaillant er filmens hovedperson. Der er også lavet tegneserier om ham; i Danmark kaldes han Mark Breton. Man bliver introduceret for Michel Vaillant's far der ejer racer-teamet med samme navn. De har en stor konkurrent kaldet Leader, og man får fornemmelsen af at Vaillant og Leader har kæmpet på godt og ondt i mange år. Imidlertid er indehaveren af Leader død, og det er som om Leader har udspillet sin rolle. Men det har de ikke - datteren genopretter racer-teamet. Instruktøren gør alt for at opretholde de to forskellige lejre (Vaillant vs. Leader) præcis som i Le Mans filmen fra 1971 (Delaney vs. Stahler, Porsche vs. Ferrari), så den side af sagen virker naturlig nok. Man får også indsigt i hvordan de to teams kæmper i diverse rallies, og der er mange fede scener med driftende Peugeot'er på små sneveje. Men igen, det er jo slet ikke det det handler om. Den første time bliver brugt på optakt og forklaringer af alle mulige mystiske forhold, der absolut intet har med Le Mans at gøre. Dog skal det siges at een af de kørere der skal sidde i Vaillant raceren på Le Mans bliver slået ihjel ved en rally-ulykke. Det ender derfor med, at hans kone eller kæreste, eller hvad hun nu er, deltager i hans sted.

Når man har kæmpet sig igennem den første time, begynder der at komme mere og mere Le Mans ind i filmen, og forventningerne stiger en smule. Leaders teamchef bruger dog ufine metoder til at få Vaillants vogne ud af Le Mans allerede inden de er startet. En snigskytte bliver hyret til at punktere dækkene på den lastbil, som bilerne bliver transporteret i, og denne kører efterfølgende i en sø. Derfor bliver racerne kørt ud af lastbilerne, for selv at kunne køre de sidste par hundrede kilometer (på offentlig vej) til Le Mans. På turen til banen bliver de også tanket med almindeligt benzin. Allerede her bekræftes mistanken til forsiden. Det var dog så urealistisk om noget. Men de når det inden tidsgrænsen og kvalificerer sig herefter til løbet. Nu begynder instruktøren at belønne seerne med nogle af de fede klip de trods alt har fået med fra Le Mans 2002, men det bliver bare aldrig overbevisende. Igen forsøger Leaders teamchef at genere Vaillant teamet ved at sabotere et dæk ved at ændre på trykket. Sabotøren bliver opdaget, men skaden på dækket opdages ikke. Det ender med en jagt på forbryderen ude på racerbanen oppe ved Dunlop chikanen. Det er et racerløb for pokker, og der står flagmarshalls over alt. De kan da ikke bare rende rundt og lege 'røvere og soldater' inde på baneområdet! Undervejs i filmen sidder man blot og bliver mere og mere skuffet. Men dette er ikke alt - det bliver værre endnu, meget værre! Leaders teamchef har flere krumspring i ærmet. Hun skaber sig et alibi ved at forføre een af kørerne på Vaillant teamet (Michel Vaillants ven, amerikanere Chuck Danver), og sørger samtidig for at få bortført Michel Vaillants far. Kravet til Michel er, at han skal tabe Le Mans mens Leader skal vinde, og Vaillant skal holde sig bag Leader. Der sker dog det, at een af Leaders kørere får en due i hovedet, hvorfor han ikke kan køre mere. Michel bliver derfor tvunget til at køre for Leader, for at redde sin far, men det skal pressen naturligvis ikke vide noget om. Mens dette står på, finder den kvindelige Vaillant kører ud af, at hendes mand ikke døde ved et uheld, men at rally-vognen også var blevet udsat for sabotage. Det falder sådan, at hun skal køre i direkte duel mod Michel der jo nu kører Leader. Her indtræffer det voldsomme crash, da hun jo tror at føreren af Leader raceren er ansvarlig for hendes mands død. Forvirret? Ja det er sq også lidt kringlet. Michels far skal jo også lige befries inden filmen slutter. Så det skal Michel også lige nå imellem stints'ne. Det ender naturligvis med en skudveksling i en fyrtårn, ja - mindre kan jo ikke gøre det. Da de kommer tilbage til den 13,650 km lange bane, ligger Vaillant og Leader og kører skærmene af hinanden kort før kl. 16. Uheldigvis punkterer Vaillant raceren på sidste omgang, og alt ser ud til endelig at skulle lykkedes for Leader. Det sker dog ikke. Motoren sætter ud på opløbsstrækningen, og føreren må til at skubbe den over stregen. Pludselig ses en blå Vaillant i baggrunden, og den vinder naturligvis...

Til sidens top


Konklusion
Tja... hvad kan man sige. Det fremgår vist med al ønskelig tydelighed hvad jeg mener om den film. Men det hænger nok sammen med den enorme skuffelse det var for mig at se filmen. Jeg havde forestillet mig, at det var en form for 2'er til Steve McQueen's legendariske Le Mans film fra 1971. Men det er det ikke, lad os lige få slået det fast! Det er blot en film, der tilfældigvis har Le Mans som kulisse. Løbet og traditionerne som sådan bliver der ikke ofret meget kameratid på. Så i stedet for at det kunne have været en gude-film, med sublime og realistiske oplevelser, er det nu en film, der efter min mening ikke burde bære logoet fra verdens fineste 24-timers løb: 24 heures du Mans!

Til sidens top


Data
Her har vi så lidt af filmens tekniske data...

Teknisk data
Total spilletid: 99 minutter
Oprindelse:  Frankrig
Farve eller sort/hvid:  Farve
Årstal: 2003
Instruktør: Luc Besson

Til sidens top

 

© Copyright 2001-2018 ▫ Alt materiale, billeder såvel som tekst, på LEMANSarea.dk er beskyttet af Copyright.