Site Index

» Tag selv til Le Mans
» Hvad er Le Mans?
» Historien bag løbet
» Banens design
» Rejsebeskrivelser fra Le Mans
  » 2002
  » 2003
  » 2004
  » 2005
  » Rejsen 'uden for sæsonen'
» Billeder fra Le Mans
  » 2002
  » 2003
  » 2004
  » 2005
  » 2006
  » 2008
» Optakt
  » 2007
  » 2014
  » 2015
  » 2016
  » 2017
» Statistik
  » Alle Le Mans vindere
  » Diverse statistikker
» Le Mans filmen fra 1971
» Le Mans filmen fra 2003
» Links
» Om LEMANSarea.dk
 

Le Mans Info

2018 testdag: Søn d. 3. juni 2018
2018 race: Lør d. 16. juni 2018
Antal dage til Le Mans start:
Kommende udgave nr.: 86
 

Årets Le Mans plakat

Den officielle plakat - www.lemans.org
Kilde: www.lemans.org
 

Site Info

Version: 4.1
Dato:
Opdateret: Fre d. 15. juni 2018
W3 validering: HTML 4.01
Browser vindue:
Opløsning:
 

Historien bag løbet (kort skitseret)

[ Historien bag Le Mans | Danskere i Le Mans ]

 

Historien bag Le Mans
Som sagt blev løbet første gang kørt i 1923, her blev der blot kørt mellem en masse små byer nær Le Mans. Løbet blev startet for, at bilkonskuktører havde mulighed for at teste materiel eller nye landvindingers holdbarhed, under voldsamme belastninger, som et 24-timers løb nu en gang er. I starten var løbet ingen videre succes, men op gennem 1930'erne, 1940'erne og 1950'erne blev løbet mere og mere populært - også for ikke-franskmænd. Snart var Le Mans stedet, hvor man viste hvad ens vogne kunne holde til. Dette kunne så senere bruges til at markedsføre personbiler af en enhver art. Da resten af Europa fik 'smag' for Le Mans, var de kun de store luksusbilmærker der turde gå ind i kampen. Således vandt Bentley løbet fem gange fra 1924 til 1930 (se i øvrigt statistiksiderne). Det samme mønster synes nu at tegne sig igen i 1950'erne - denne gang blot med Jaguar som den dominerende magt. I starten af 1960'erne sad Ferrari solidt på tronen, men i slutningen havde Ford overtaget herredømmet. Det siges faktisk, at Henry Ford III  i starten af 1960'erne lå i forhandlinger med Ferrari, for at købe den italienske fabrik. Handelen var så godt som gået i hak, og Ford skulle blot til Italien for at underskrive den endelige kontrakt. Da de kom frem havde Enzo Ferrari imidlertid ombestemt sig, og ville ikke sælge fabrikken alligevel, idet han så ville miste herredømmet over sit elskede formel 1-team. Dette gjorde Henry Ford III så rasende, at han ville slå Ferrarierne hvor de var bedst - nemlig på Le Mans. Han lavede en aftale med Lola om at udvikle et chassis, mens Ford selv skulle stå for motorerne. Resultatet blev Ford GT40, og denne vandt fire år i træk! Ford blev derfor den første rigtige personvogn-konstuktør der vandt, idet de producerede biler som hovedparten af Europas befolkning havde råd til. Modellen GT40 holdt således gennem alle fire år. Selvfølgelig blev den løbende opdateret og revideret, men den grundlæggende model var den samme. Navnet GT40 kommer af bilens højde, der efter sigende kun skulle være 40" høj.
   Herefter kom en lang periode op gennem 1970'erne hvor der ikke rigtig forekom 'serie-vindere' i så høj grad somtidligere. Men i slutningen af 1970'erne og i starten af 1980'erne begynde Porsche at få øjnene op for det hæderskronede løb. De var suverene og vandt således 8 løb i træk. Dette er en rekord ingen andre - hverken før eller siden - har kunnet mestre. De fleste sejre skete med modellerne Porsche 956 og senere i Porsche 962C, der efter min mening er noget af det smukkeste verden har set på fire hjul!
   Det der imidlertid er sket de senere år er, at det ikke kun er luksusbilerne der er repræsenteret. Igennem det seneste årti, har konstuktører som BMW, Audi, Mazda, Peugeot med flere blevet noteret for sejre i løbet og dem alle: 24 Heures du Mans.
Til sidens top

Danskere i Le Mans
Har nogle danskere så overhovedet kørt eller vundet dette hæderskronede løb? Svaret på dette spørgsmål må i alle tilfælde blive et ja. At danskere skulle køre Le Mans, stammer helt tilbage fra 1983. Her deltog Jens Winther i en BMW M1. Han udgik dog, men stillede atter til start året efter. Her var der imidlertid også problemer, og han fik ikke gennemført løbet før i 1986. Det skete sammen med Lars Viggo Jensen og David Mercer, i en URD C83-BMW. De blev nr. 2 i gruppen for mindre biler C2, men nr. 11 sammenlagt, hvilket man må sige er en præstation i sig selv. Men allerede året efter blev denne rekord slået, da Thorkild Thyrring besatte tiendeplandsen i sin Tiga GC287-Ford. Heller ikke denne rekord stod mere end et år. I 1988, kom Kris Nissen til banen, og han scorede en flot ottendeplads, i den vel nok flotteste Le Mans-racer, der nogen sinde er bygget - Porsche 962C.

I 1990 får vi så den første danske Le Mans vinder. Det bliver John Nielsen der snupper titlen efter 5 års kamp. Vinderbilen på daværende tidspunkt var en Jaguar XJR12 7.0 V12 48v. På papiret så det ellers ud til, at John's Jaguar havde det svageste kører-lineup. John skulle dele bilen med Price Cobb og Eliseo Salazar. Men under synes John at Salazar 'pinte' bilen unødigt. Derfor ville John ikke have ham til at køre bilen i løbet. John Nielsen og Price Cobb kørte derfor indtil en af de andre biler i Jaguar-teamet var udgået. Derpå blev Salazar udskiftet med Martin Brundle, og denne trio holdt hjem til mål, efter at have tilbagelagt 4882 kilometer på de 24 timer. Men det var først da der resterede 15 minutter, at sejren var 'i hus'. På dette tidspunkt udgik Walter Brun's Porsche 962C, med en udbrændt motor efter 23 timer og 45 minutter. Det er det fascinerende ved Le Mans. Intet er afgjort før man har set det sort/hvide flag. At John Nielsen så aldrig nogensinde så dette flag er en anden historie. For da John skulle til at køre over stregen, vrimlede det med Jaguar-fans i hele banens bredde, så John kørte over græsrabatter og diverse curber, og kom i pit på den måde.

Derpå kom en lang mager periode hvor Gruppe C-racerne blev forbudt, og hvor dansk motorsport ikke rigtigt viste sig i Le Mans-sammenhæng. Men i 1997 hoppede Tom Kristensen ind i det legendariske Joest-team, sammen med to tidligere formel 1 kørere: Michele Alboreto og Stefan Johanson. De tre skulle dele en Porsche WSC95. Det var en gammel, men bundsolid konstruktion. Det var faktisk præcis samme konstruktion som Alexander Wurz, Manuel Reuter og Davy Jones kørte til sejr året før.
Alboreto satte bilen på pole, men i løbet, havde de svært ved at hænge på det to fabriksindsatte Porsche 911 GT1'ere. Det var først efter disse var udgået med motorproblemer, at Tom kunne køre sin første Le Mans sejr hjem.

Året derpå, 1998, havde Tom frie muligheder, for valg af team. Valget faldt på BMW Motersports. Her skulle han dele bilen med Steve Soper og Le Mans legenden Hans-Joachim Stuck, (manden med den tunge højrefod). Men det blev en kort fornøjelse. Efter Tom havde kørt bilen op fra startplaceringen nr. 12 til nr. 3, og havde overlandt rattet til Steve Soper, blev vognen trukket ud af løbet med defekte hjullejer. Løbet blev vundet af en Porsche 911 GT1 med trioen A. McNich/S. Ortelli/L. Aiello.

I 1999 var alle problemerne med hjullejerne løst for BMW Motorsports, samt at pålideligheden var udbygget yderligere. Tom fik denne gang plads i en form for dreamteam med tyskeren Jörg Müller og finnen J.J. Letho. Alt gik som de skulle, og kort før klokken 12 søndag formiddag, førte BMW nr. 17, med hele 4 omgange hvilket er knapt 55 kilometer. Ingen konkurrenter kunne røre dem. Men klokken 12:03 gik en støddæmper som forårsagede at en krægningsstabilisators defekt, hvorfor speederkablet satte sig fast. sendte J.J. Letho ind i betonmuren i Porsche-kurverne. Dermed var det løb tabt. At den anden BMW vandt, var kun en ringe trøst, efter at have ført med SÅ meget.

Det skulle der rettes op på i 2000. Til denne opgave havde Tom allieret sig med Audi, der debuterede i 1999, og fik en flot tredjeplads med hjem. Efter Tom Kristensen/Frank Biela/Emanuele Pierro havde vundet det andet store 24-timersløb på Sebring i USA, kom de til Le Mans med selv tilliden i orden. Audi nr. 8 startede i anden position, ca. 8 meter fra Audi nr. 9, der havde pole. Det blev et dramatisk løb, med uhørt mange punkteringer. Tom's Audi havde to, men vognen blev begge gange listet hjem til pitten, så der ikke skete nogen materel skade på andet en fælgen. Det kan man imidlertid ikke sige om det andet danske Le Mans-team i historien. Team Den Blå Avis' Panoz - var lidt efter klokken 19 uden for en eksplotinospunktering ned af Mulsanne-langsiden med 320 km/t. Klaus Graf der sad i bilen på givne tidspunkt, var ikke i stand til at 'fange' den som U. Katayama var få tilmer før afslutningen af løbet i 1999.Den Blå Avis' Panoz bragede ind i autoværnet. Det beskadigede forhjulsophænget så meget, at bilen holdt i pit i 4-5 timer. Men den kom ud at køre igen. Da Audi nr. 7 havde problemer med gearkassen, overtog Tom Kristensen's Audi føringen omkring klokken 2:50. Den føring holdt til mål, og Tom kristensen kunnne kalde sig Le Mans vinder for anden gang på fire år.

I 2001 skulle Tom Kristensen ligeledes køre for Audi. Han havde kørt nogle løb i den Amerikanske Le Mans Serie med Rinaldo Capello, og havde faktisk også håbet, at skulle køre Le Mans med ham. Men sådan kom det ikke til at være. Bosserne fra Ingolstadt kørte efter devisen: Never change a winning team. Derfor skulle Tom K. køre med F. Biela og E. Pierro præcis som året før. Tom K. plantede solidt vognen på pole position... troede han. Men Rinaldo Capello fra Audi R8R nr. 2 overtog denne placering med blot 29 tusindedele af et sekund. Derfor var de regerende mestre med vogn nr. 1 nødsaget til at starte i anden position. Dette gjorde dog ikke så meget, for Tom K. kunne snart overtage førerpositionen - dette skete lige omkring klokken 19. den 16. juni 2001. Derefter kørte Audi'en som en urværk, der først havde problemer langt op ad søndag formiddag. Her havde vognen mistet 4. gear, og gearkassen stod for udskiftning. De ville være svært at køre igennem på fuld kraft uden fjerde gear, idet dette er gearet der benyttes hele den lange vej gennem de fem sving i Porsche-kurverne. Netop før denne udskiftning skulle foretages, sad Tom i bilen. Han kørte en serie hurtige omgange, der sikrede at Audi nr. 1 ville kunne holde sit forspring efter operationen på 5 minutter og 29 sekunder. Derefter var der ingen der kunne stoppe Audi'erne der tog alle andre konkurrenter med flere omgange. Det mest overraskende ved årets udgave af Le Mans var nok, at Bentley med nr. 8 formåede at blive nr. 3 efter de to suveræne Audi'er - Best of the rest! Utroligt at en så ny og uprøvet bil kunne stå distancen. Mange var da også i tvivl om Bentley'erne kunne holde, da den bedste Bentley med nr. 7 simpelthen udbrændte først på aftenen. Men begge vogne blev som nævnt ikke ramt, og ikke engang en fire minutters stop 'n go-straf kunne sende Bentley'en væk fra tredje position. På den anden side set, er det jo også næsten kun Audi-teknik der lå i bilen. Dette kan bl.a. ses på den karakteristiske Audi R8R-bagende.
   Med hensyn til de tre andre danskere i løbet, gik det knap så godt. Den Blå Avis stillede traditionen tro med et team. Denne gang med en japansk bygget Dome-Judd S101. Kørerne var danskerne John Nielsen, Casper Elgaard og japaneren Hiroki Katoh. Men lidt før midnat måtte de trække sig ud af løbet. Som bekendt silede regnen ned over Le Mans i stor stil. Dette vandpjaskeri kunne Dome'en åbenbart ikke stå for, for de elektriske komponenter blev ved med at sætte ud. Til sidst var der bare ikke flere relæer at skifte. Trist, for det så ellers ud til at Team Den Blå Avis kunne blande sig i topstriden. De der derimod ikke rigtigt formåede at blande sig med nogen - var Panoz. Jan Magnussen havde ellers plads i den bedste af de to biler, men lige lidt hjalp det. Bilen, Panoz LMP07, var ellers en helt ny konstruktion, men åbenbart en fejlkonstruktion. Jan udtalte også efter løbet, at den havde været utrolig ustabil, og havde rystet meget, og var reelt meget svær at køre. Facit blev, at de udgik relativt tidligt i løbet, mens den officielle forklaring var gearkasseproblemer. Men det er vilkårene hvis man vil deltage i verdens største motorløb: 24 Heures du Mans.

Læs mere indgående beskrivelser af løbene fra 2002 og frem, ved at vælge Rejsen til Le Mans 20xx i menuen til venstre.

Til sidens top

 

© Copyright 2001-2018 ▫ Alt materiale, billeder såvel som tekst, på LEMANSarea.dk er beskyttet af Copyright.